Forside

 

Galleri Hestestalden

Præstø

Galleri Hestestalden rummer for tiden otte aktive kunstnere - amatører eller professionelle.

Desuden præsenteres hver måned en ny gæsteudstiller!

Vi har til huse i gavlen af et gammelt pakhus i en fredet bygning midt i Præstø by.

Havnestræde 2.

 

Pakhuset er opført i 1856 af købmand Grønvold. Og lokalet blev af korn og foderstofhandler

Anton Petersen brugt som hestestald helt frem til 1950'erne.

 

Hestestalden, som ligger i den nordlige ende af pakhuset, har i mange år været ubenyttet.

 Den fremstår stadigvæk som dengang - med sine rå vægge, toppede blankslebne brosten og hestebokse,

hvor stolper er mærket af bid og slid.

Årsagen til at pakhusets mure havde et forsømt udseende er, at store mængder fodersalt opløstes og trak ud i mure og stolper under en af de store oversvømmelser købstaden har været ude for. Saltet er stadig aktivt selv efter mere end 100 år. Men i 2014 fik pakhuset nye ejere. De er gået i gang med en omfattende renovation, hvilket er til glæde for rigtig mange. Ikke mindst fordi de i 2015 har åbnet en spændende tapas-restaurant: TAPAVINO i den forreste bygning (tidligere Brandmuseum).

I 2003 fik vi muligheden for at indrette galleri. 

Et originalt og spændende sted både inde og ude. 

Den 21. juni 2013 holdt vi 10 års jubilæum.

Et besøg værd.     

I 2016 startede vi den nye sæson lørdag den 9. april

traditionen tro med de faste udstilleres fælles fernisering

klokken 11.00-14.00!

I galleriet kan du finde mange former for kunst og kunsthåndværk.

Desuden kan hentes turistbrochurer.

Galleriet er lukket i vintermånederne Januar, Februar og Marts.

Galleriet har altid ekstraordinært åben i anledning af Fransk Forår i Præstø.

I 2016 er det den 6,, 7.maj klokken 10.00-18.00 og 8. maj klokken 10.00-16.00!

I 2017 er det den 26., 27. og 28. maj - og klokkeslættene som tidligere år!

Åbningstider forår:  Fredag 14.00-17.00 og lørdag 10.30-14.00.  

Åbningstider sommer: Mandag - Fredag 14.00-17.30 og lørdag 10.30-14.00. 

Efterår = fra 1. oktober Fredag 14.00-17.00 og lørdag 10.30-14.00.

Julen har altid ekstraordinære åbningstider. 

De bliver annonceret her på siden og i UGEBLADET SJÆLLAND

 

www.facebook.com/gallerihestestalden